Nem, hurtig og smertefri fjernelse af visdomstænder
Visdomstænder er det sidste sæt kindtænder, som kommer bagerst i din over- og underkæbe. I gamle dage var der et stort behov for det ekstra sæt tænder, men i dag er vores kæbe blevet mindre, og derfor er der nogle der får problemer når de kommer frem.
Der findes ”usynlige” visdomstænder. Det er visdomstænder der bliver liggende nede i kæben. Selv om man ikke oplever problemer med sine visdomstænder, skal man have tjekket dem med jævne mellemrum hos tandlægen. Det for at sikre, at de ikke gør skade på kæben. Medmindre de gør skader, er der ingen grund til at fjerne dem.
Hvordan kan visdomstænder sidde?
- Tanden er helt synlig i munden. Man kan opleve at være øm omkring tanden.
- Tanden er delvist synlig i munden. Dette fører ofte til ømhed, rødme, smerte og synkebesvær.
- ”Usynlig” visdomstand. Tanden er ikke synlig i munden og de fleste oplever derfor ingen symptomer.
Visdomstænder skal fjernes hvis man oplever følgende:
- Hvis man ofte har betændelse eller hævelse i tandkødet omkring tanden.
- At tanden ligger i kæben og genere nabotanden.
- Hvis der er en cyste omkring visdomstanden.
- Hvis nabotanden har paradentose.
Der er ingen grund til at få fjernet sine visdomstænder, medmindre de generer tandkødet eller de andre tænder. Hvis man oplever at få betændelse gentagende gange, får paradentose, eller hul i visdomstanden, kan det være nødvendigt at få den fjernet.
I sjældne tilfælde kan man udvikle cyster og væskefyldte blærer. Hvis man ikke får fjernet tanden og behandlet cysten, risikere man at tænderne bliver skubbet ud af stilling og kæben bliver udhulet.
Hvordan fjerner vi visdomstænder?
Det er forholdsvis let at fjerne en visdomstand, hvis den er helt synlig i munden, der løsner man tanden og trækker den ud. Hvis tanden kun er delvist synlig eller slet ikke frembrudt, vil man være nød til at operere den ud.
For at se hvordan tanden og tandroden ligger i kæben, starter vi med at tage et røgentbillede af visdomstanden.
Uanset om tanden skal trækkes eller opereres ud, får du lagt en lokalbedøvelse, så du er smertefri, når vi fjerner visdomstanden.
Skal tanden opereres ud, lægger tandlægen et snit i tandkødet for at komme ned til kæbebenet. Det kan, i nogle tilfælde, være nødvendigt at dele tanden og fjerne den i mindre stykker.
Efter behandlingen
De fleste oplever at have ondt efter en behandling. Smerten kan man holde nede, ved at tage almindelig smertestillende medicin. For at få den bedste virkning, tages medicinen mens lokalbedøvelsen fortsat virker.
Symptomer man kan opleve efter behandlingen:
- Hævet kind
- Misfarvning
- Svært ved at gabe normalt
Gode råd:
Maden tygges forsigtigt i modsatte side
Børst dine tænder, men ikke omkring såret. For at rense såret, kan man skylle munden med klorhexidin mundskyllevæske 0,1%.